Mine 10 måneder på VIH startede som et personligt og konkret projekt om udelukkende at blive en bedre fodboldspiller, men endte også som en dannelsesrejse, hvor jeg udviklede mit værdisæt som menneske og lærte at håndtere forskellige mennesker og pressede situationer. Jeg tror grundlæggende, at mennesket har behov for at komme ud af sin comfort zone i perioder og bogstaveligt talt blive kastet ud på dybt vand, som jeg gjorde på Kajaklinjen samt i inspirerende diskussioner i debatfagene, hvor livet blev perspektiveret og folk fra alle samfundslag og områder i landet bød ind med erfaringer og holdninger.
For mig lærer en højskole dig om livet, og du udvikler den modstandskraft som menneske, der ofte er vital for den modgang og de udfordringer, som livet helt afgjort vil byde på.
- Michael Bækgaard
Jeg husker bedst tilbage på det sociale og de mange fantastiske mennesker, som jeg delte min højskoletid med.
Det var enormt udviklende menneskeligt at være på højskole. Vi var en blandet flok med forskellige baggrunde, fra forskellige typer hjem og med forskellige ting i livets rygsæk, men på højskolen var vi alle lige, og den kamp for opmærksomhed, anerkendelse og indflydelse, der ellers synes at præge vores samfund og vores omgang med hinanden, var for en stund uvedkommende og ligegyldig. Jeg tænker af og til på højskoletiden som en tidslomme, hvor det var muligt at træde uden for det etablerede samfund og dets pålæg om at stræbe og få succes.
I denne lille tidslomme var der masser for både hånd og ånd, men uden et mål om at skulle nå eller opnå noget i et bestemt tempo. Her var det muligt at være til inden for nogle definerede sociale rammer. Her blev man ikke målt og vejet på sine evner og præstationer, men på sine menneskerlige kvalifikationer. Her var der tid til eftertænksomhed og refleksion - uden at det nødvendigvis skulle give mening. Det var mening nok i sig selv, og det var ærlig talt befriende.
Peter WC
Venskab for livet. I efteråret 2007 mødte jeg en person som er lige så tosset som mig selv, vi startede på højskole sammen, og fandt hurtigt ud af at vi var lige mærkelige og faktisk boede tæt på hinanden i den “virkelige verden”. Vi har set hinanden flere gange ugentligt siden og har et fantastisk venskab jeg aldrig ville undvære.
Maria Lund
Når jeg tænker tilbage på VIH, så falder mine tanker især på det helt fantastiske fælleskab og de positive relationer, der var og er mellem alle på skolen.
Jeg havde forventet et år med masser af sport på programmet, men havde aldrig turde håbe på at få så mange venner for livet og få lov til at blive en del af en helt ny familie. En familie hvor der var plads til alle, og hvor man aldrig følte sig alene. Hver gang jeg kommer tilbage, er det som at komme hjem, hjem til et sted hvor man kan føle sig tryk, og hvor der altid er masser af positiv energi. Det er ni måneder af mit liv, jeg aldrig vil være foruden.
Det er en tid man aldrig glemmer, en tid med gode minder, en tid med et dejligt hjem!
Julie Vincent
Det bedste år nogensinde! Jeg tænker alle de hyggelige stunder jeg har haft i havestuen. Alle de oplevelser som jeg har fået, og ikke mindst på alle de dejlige mennesker som jeg har delt mit ophold med.
Jonas Fog Jensen
Fælleskabet var fantastisk, hvor omgangen med hinanden var positiv og oplivende. Der var tid til at være sammen, dyrke hinandens gode sider, og nyde livet. Tiden var aldrig spildt, og mest af alt, var der tid til at finde sig selv og blive helt klar til resten af livet.
Skriv en kommentar
Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *
Kommentarer
Mads Davidsen
Mine 10 måneder på VIH startede som et personligt og konkret projekt om udelukkende at blive en bedre fodboldspiller, men endte også som en dannelsesrejse, hvor jeg udviklede mit værdisæt som menneske og lærte at håndtere forskellige mennesker og pressede situationer. Jeg tror grundlæggende, at mennesket har behov for at komme ud af sin comfort zone i perioder og bogstaveligt talt blive kastet ud på dybt vand, som jeg gjorde på Kajaklinjen samt i inspirerende diskussioner i debatfagene, hvor livet blev perspektiveret og folk fra alle samfundslag og områder i landet bød ind med erfaringer og holdninger.
For mig lærer en højskole dig om livet, og du udvikler den modstandskraft som menneske, der ofte er vital for den modgang og de udfordringer, som livet helt afgjort vil byde på.
- Michael Bækgaard
Jeg husker bedst tilbage på det sociale og de mange fantastiske mennesker, som jeg delte min højskoletid med.
Det var enormt udviklende menneskeligt at være på højskole. Vi var en blandet flok med forskellige baggrunde, fra forskellige typer hjem og med forskellige ting i livets rygsæk, men på højskolen var vi alle lige, og den kamp for opmærksomhed, anerkendelse og indflydelse, der ellers synes at præge vores samfund og vores omgang med hinanden, var for en stund uvedkommende og ligegyldig. Jeg tænker af og til på højskoletiden som en tidslomme, hvor det var muligt at træde uden for det etablerede samfund og dets pålæg om at stræbe og få succes.
I denne lille tidslomme var der masser for både hånd og ånd, men uden et mål om at skulle nå eller opnå noget i et bestemt tempo. Her var det muligt at være til inden for nogle definerede sociale rammer. Her blev man ikke målt og vejet på sine evner og præstationer, men på sine menneskerlige kvalifikationer. Her var der tid til eftertænksomhed og refleksion - uden at det nødvendigvis skulle give mening. Det var mening nok i sig selv, og det var ærlig talt befriende.
Peter WC
Venskab for livet. I efteråret 2007 mødte jeg en person som er lige så tosset som mig selv, vi startede på højskole sammen, og fandt hurtigt ud af at vi var lige mærkelige og faktisk boede tæt på hinanden i den “virkelige verden”. Vi har set hinanden flere gange ugentligt siden og har et fantastisk venskab jeg aldrig ville undvære.
Maria Lund
Når jeg tænker tilbage på VIH, så falder mine tanker især på det helt fantastiske fælleskab og de positive relationer, der var og er mellem alle på skolen. Jeg havde forventet et år med masser af sport på programmet, men havde aldrig turde håbe på at få så mange venner for livet og få lov til at blive en del af en helt ny familie. En familie hvor der var plads til alle, og hvor man aldrig følte sig alene. Hver gang jeg kommer tilbage, er det som at komme hjem, hjem til et sted hvor man kan føle sig tryk, og hvor der altid er masser af positiv energi. Det er ni måneder af mit liv, jeg aldrig vil være foruden. Det er en tid man aldrig glemmer, en tid med gode minder, en tid med et dejligt hjem!
Julie Vincent
Det bedste år nogensinde! Jeg tænker alle de hyggelige stunder jeg har haft i havestuen. Alle de oplevelser som jeg har fået, og ikke mindst på alle de dejlige mennesker som jeg har delt mit ophold med.
Jonas Fog Jensen
Fælleskabet var fantastisk, hvor omgangen med hinanden var positiv og oplivende. Der var tid til at være sammen, dyrke hinandens gode sider, og nyde livet. Tiden var aldrig spildt, og mest af alt, var der tid til at finde sig selv og blive helt klar til resten af livet.
Skriv en kommentar
Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *